okt
15
2014

tst i Langkærparken

I starten af september besøgte flere tst afdelinger Langkærparken og viste frem af deres sportsgren – til stor glæde for mange børn og unge. Fortsæt læsning


IMAG0194“Kom og se hvad vi har at byde på – og prøv det sammen med os”. Sådan lød det fra tst, da de i starten af september rykkede over på en græsplæne midt i Langkærparken for at vise, hvad idrætsforeningen har at byde på af sport og fællesskab.

Sport for enhver smag
foto 1Fire tst-afdelinger stillede med frivillige trænere, redskaber og masser af aktivitet. Børn og unge fra Langkærparken og andre steder i Tilst kunne på denne måde i løbet af ugen prøve at spille fodbold og håndbold, lave masser af gymnastik og lære karate. Endelig kunne man slutte ugen af med at deltage i tst´s månedlige UNG FREDAG, hvor flere andre idrætsgrene kunne prøves.

Samarbejde på tværs
“tst-ugen” i Langkærparken blev arrangeret i et bredt samarbejde mellem tst-afdelingerne, det boligsociale arbejde i Langkærparken, foreningskonsulenterne ved Aarhus Kommunes Sport & Fritidsafdeling og DGI Østjylland. Ugen blev desuden støttet op omkring af Fritidsklubben i Tilst. Idrætsforeningen er interesserede i at få langt flere medlemmer fra netop Langkærparken, hvilket det boligsociale arbejde selvfølgelig gerne vil hjælpe med til.

Afmystificering og informativ hjælp
IMG_9297Ved at rykke aktiviteterne over midt i Langkærparken og skabe ekstra opmærksomhed var tanken og håbet, at nogle nye børn og unge blev interesserede i  at dyrke en bestemt sportsgren. Samtidig kunne både børn og forældre samtidig høre mere om sportsgrenen, hvad det indebærer at gå til netop den sport og evt. høre om muligheder for at søge økonomisk støtte.

Virker det?
IMG_9338I løbet af ugen var der flere børn, der var interesserede i at ville begynde at gå til noget ved tst, bl.a. karate og fodbold. Samarbejdsgruppen vil snart tage kontakt til de enkelte tst afdelinger for at høre, om der efterfølgende kom nogle nye medlemmer. Herefter vil man evaluere, om det mon er noget, der skal gentages til næste år i en eller anden form. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der var mange børn og unge, der fik masser af gode oplevelser i løbet af ugen, som forhåbentlig vil føre til meget mere idræt.