dec
13
2013

På tur med Tilst Fritidsklub

Månedens indspark er fra Tilst Fritidsklub, og der er fodbold på programmet. Læs om drengetur til landskamp i Parken, fodboldturnering i Lemvig og se fine billeder. Fortsæt læsning


Landskampen Danmark mod Italien
Om eftermiddagen fredag den 11. oktober kørte 14 børn og 4 voksne af sted til København i 2 busser, for at se Danmark kæmpe om en plads til VM i fodbold 2014. En af drengene havde sin far med og han var flink til at give en stor hånd med som chauffør. Stor tak til Claus!

Fritidsklubben-landskampUndervejs lavede vi et pitstop ved McDonalds. Det blev til 8 hurtige cheeseburgere for Muddi.

Som bekendt fik Danmark ”kun” uafgjort i kampen, men indtil kampens slutfløjt var der en fantastisk stemning i parken og stort jubelbrøl ved Bendtners scoring til 2-1.

Selvom vi først var tilbage i Tilst kl. 3:45 om natten, var drengene ved rigtig godt humør ovenpå en god oplevelse.

Lemvig Fodboldturnering

Fredag til Lørdag, den 1. november, var vi inviteret til et indendørs fodboldstævne med 2000 deltagende unge fra hele landet. Tilst Fritidsklub stillede op med et drengehold og et pigehold.

Fredag aften var der lagt op til stor fest med DJ og dansegulv på den lokale skole i Lemvig.

Fritidsklubben-fodboldturneringTidlig lørdag formiddag blev fodboldturneringen fløjtet i gang.

Drengene mødte nogle meget dygtige modstandere og fik desværre ikke mange point med hjem. Pigerne fik en flot 2. plads i puljen og var tæt på at slå puljens nr. 1 fra København, hvor pigerne havde gået til fodbold i 5 år.

Inden vi kørte hjem mod Århus sluttede vi af med et besøg i badeland.