Naturområder

I Tilst er der gode muligheder for at nyde naturen. Der er mange rekreative områder med søer, å, skov, gode løbestier og fællesspil ude i naturen. Nedenunder kan I læse om vores forslag til vandring i Tilst.

Tilst Bypark

OLYMPUS DIGITAL CAMERATilst Bypark er et stort naturskønt område, der ligger midt mellem flere boligområder. Parken rummer store græsarealer, skov, og hyggelige stier, der indbyder til løbeture og hundelufting. I parken kan man spille disc golf ved de 18 kurve rundt i parken. Det er gratis og åbent året rundt. Læs mere på Århus Disc Golf Bane hjemmeside.

True Skov og Vinternes Hjerte

sten_storTrue skov syd for Skjoldhøjparken er en af de yngste statsskove i Danmark. Her kan man nyde “Vinterens Hjerte”, skabt af kunstneren Jørn Rønnau. Det er et kunstværk, som følger nogle matematiske algoritmer for at danne spiraler i hjerteformer. Langs linjerne er der plantet takstræer. Selve centrum er markeret med en sort granitblok, hvor mønstrene er graveret på den polerede endeflade. Læs mere om Vinternes hjerte.

Skjoldhøj-kilen

skjoldhoej_kilen1Skjoldhøj-kilen er et stort naturområde med skov, å, vandrestier og et varieret dyre- og planteliv, som kan bruges bredt og aktivt af borgere eller organiserede brugere som institutioner, fritidsklubber, idrætsforeninger og naturorganisationer. Det ligger syd for Skjoldhøjparken. Læs her mere om Skjoldhøj-kilen.

Gadekæret

tilst gadekæretEt gadekær hører med til en typisk dansk, ældre landsby. Gadekæret i Tilst er bevaret den dag i dag og er af både historisk og dekorativ betydning. Gadekæret i Tilst, som er en fredet sø, ligger tæt ved Tilst kirke i det skønne Gammel-tilst.

Geding Sø

Vest mod Mundelstrup, ved Mundelstrup Kro, ligger Geding Sø. Søens areal er ca. 5,8 ha, heraf ca. 4 ha åbent vand. Største dybde er ca. 3.7 m og vandudskiftningen er ca. 2 gange årligt. Ved søens østlige ende udspringer Egåen. Læs her på Tilst Kasted Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside myten omkring, hvordan Geding sø blev skabt.