okt
22
2014

Nyt bydelshus i Tilst

Månedens indspark er fra AL2bolig afd. 111 Langkærparken. Byggeriet af det nye bydelshus på Tilst Skolevej ved siden af Fakta skrider hurtigt fremad. Huset forventes færdigt til februar 2015. Fortsæt læsning


IMG_8904Mange har nok lagt mærke til, at der pludselig voksede en bygning frem på hjørnet mellem Tilst Skolevej og Haurumsvej ind mod Langkærparken. Bygningen har fået navnet Bydelshuset Tilst og bliver bygget i forbindelse med den gennemgribende renovering, der i disse år sker i Langkærparken.

Et bydelshus for alle
Til trods for at bydelshuset er bygget primært for Langkærparkens beboere, så er der stort fokus på, at huset skal være for alle beboere i Tilst. Derfor er det også helt bevidst, at huset er placeret i udkanten af Langkærparken, ud mod det øvrige Tilst.

Et hus med cafémiljø og aktiviteter
IMG_9631Når bydelshuset står færdigt til foråret, står der en bygning på knap 500 m2, som vil danne ramme om en række forskellige aktiviteter. Der er planlagt cafémiljø, stort multirum, værkstedsfaciliteter, it-rum og mødelokaler. Men hvad der vil komme til at foregå i huset, vil i særdeleshed blive bestemt af brugerne, der kan byde ind med forskellige ønsker.

Frivillige hænder søges
Livet i huset vil i særdeleshed blive farvet af alle de beboere der benytter huset og de aktiviteter der vil være. Det kræver derfor også en stor gruppe frivillige, der har lyst til at engagere sig i huset og vil give en lille eller stor hånd med, så bydelshuset bliver et sted fyldt af liv og aktivitet for så mange i Tilst som muligt.